De fleste af os har mange gode minder at kigge tilbage på fra barndommen.
Når det kommer til spil, må der være mange af os, som har bobspillet som et af de gode minder.
Vi kan nok alle huske familiefesterne og klassearrangementerne, hvor bobspillet havde den helt centrale rolle. Hvis man tænker tilbage kan man tydeligt huske spændingen, tilråbene, jublen.
Hvad er et bobspil?
For dem, som ikke er helt med på bobspillets fantastiske egenskaber er her lige en lille forklaring på, hvad det egentlig er for et spil.
Bobspillet består af en træplade, der er kvadratisk, og som har bander på siderne. I pladens fire hjørner er der huller, ét i hvert hjørne. På pladen ligger bobbrikker, der er små og runde og som har et lille hul i midten. Ofte er brikkerne henholdsvis røde og grønne, alt afhængigt af hvilket hold man spiller for. Der er to hold.
Man spiller bob ved at forsøge at få brikkerne ned i hullerne, og den person eller det hold, der først får alle sine bobbrikker i hul, vinder. Man får brikkerne ned i hullerne ved at støde til dem med en stød-brik, som man skyder til med en kø. Så alt-i-alt minder spillet i stor udstrækning om visse former for billard.
Samlingspunktet til ethvert arrangement
Bob er et spil, der i sandhed samler folk.
Det kræver ikke de mest avancerede evner at kunne være med til at spille, og det gør bobspillet til en meget inkluderende aktivitet. Dette er også grunden til, at det har været et så populært spil.
Der er, som i mange andre spil, også et element af spænding over det, fordi der jo er nogen, der dyster om sejren, og fordi det er så nemt at følge med i, hvordan de forskellige deltagere placerer sig i forhold til hinanden i spillet.
Det er også et spil, hvor man snildt kan være mere end to deltagere, fordi det er nemt at inddele sig i hold. I så fald skiftes man bare til at støde til brikkerne med køen, og så kan man også bruge hinanden til at tale taktik, hvis man gerne vil det.
